Mit navn er Adam og jeg er indehaver af Planteskolen Evigt Liv. Planteskolen blev etableret for at forene mine visioner om en bæredygtig, holistisk, vegansk og permakulturinspireret fremtid.
I maj 2021 åbnede jeg dermed Danmarks første veganske planteskole, lidt udenfor landsbyen Jystrup på Midtsjælland. Med det primære fokus på spiselige, flerårige planter er sortimentet oplagt til permakulturdyrkning eller til alle, der ønsker en højere grad af selvforsyning og biodiversitet i haven.
Vegansk
– uden gødning eller bestanddele fra domesticerede dyr
Bæredygtigt
– uden spaghnum eller andre miljøbelastende vækstmedier. Genbrug når det er muligt – altid dyrket på stedet – ingen transport – ingen slavegjorte
Dyrkning i god pottemuld
– kompostbaseret, dansk produceret, økologisk certificeret
Sprøjtefrit
– og uden kunstgødning
Fordi vi ikke behøver at være en plage for Jorden
Lyt til et afsnit af podcasten Plantetinget, om Planteskolen Evigt Liv, vegansk permakultur og meget mere:
Der er mange gode ting at sige om flerårige, spiselige planter. De hjælper os til at spise sundt, mere varieret og at få spredt høsten ud over mere af året. Flerårige planter bidrager særligt forår og efterår, hvor der ikke er meget at finde blandt de enårige planter. Dette styrker vores evne til at dyrke mere mad i haven og dermed blive mere selvforsynende. Derudover bidrager de flerårige planter til den generelle biodiversitet i haven. De flerårige planter kræver betydeligt mindre arbejde og mindre jordbearbejdning. Mindre jordbearbejdning hjælper til at holde jorden sund og at minimere udledning af CO₂, ved at beholde så meget kulstof i jorden som muligt. Afslutningsvis har de flere tusinde flerårige, spiselige planter, vi kan dyrke en forskønnende effekt, og bidrager dermed til havens æstetiske udtryk.
Med andre ord – der er mange rigtig gode grunde til at lære disse planter at kende!
De tre farver symboliserer vores alles ophav, Afrikas storhed. Blod, rigdom og grøn frodighed. De sorte stjerner symboliserer det retfærdige og kærlige menneske. RasTafarI er en stor inspiration for planteskolens arbejde. "Det evige liv" refererer både til de flerårige planters evne til at leve længe og reproducere sig selv og det åndelige aspekt, at vi er hvad vi spiser, og at et liv i balance og uden vold vil føre os til en positiv eksistens.